Kennel Dreamskot - opdræt af Skotsk Terrier

dagmar og pelle som fotomodeller"Min skotte skal ikke udstilles, så det er ikke så vigtigt, hvordan den ser ud".
Det hører vi ofte, når potentielle hvalpekøbere ringer for at spørge, om vi har hvalpe til salg.
Men sådan hænger verden ikke sammen!

Hvis man som opdrætter gør sig umage for at avle på de sundeste dyr med de bedste temperamenter,
så gør man sig også umage for at afkommet skal være smukt at se på. Det ene udelukker nemlig ikke det andet.
På de følgende sider kan du læse meget mere om skotten, om racen, om temperamentet, om den skotske terriers historie,
om børn og skotter og ikke mindst om, hvordan du plejer en skottes pels, så hunden altid ser soigneret ud.

Racens Standard:
Sådan én findes for alle hunderacer. Den er international og beskriver, hvordan en hund skal se ud for at være et typisk eksemplar af sin race.
En slags opskrift på, hvordan den perfekte skotte skal se ud.

Racestandarden kan læses på Skotteklubbens hjemmeside: www.scottishterrier.dk

feregait ignatious bean

Skotten her er stamfader til Olivia og Soffe. Han hedder Feregait Ignatius Bean, kaldet Elliot.
En hanhund, der havde vundet ufatteligt mange titler i udstillingsringen, og som var meget efterspurgt hos rigtig mange af topopdrætterne inden for skotteavlen i Europa og omegn.
Han var en dejlig skotte med et skønt temperament, sund og rask, og så blev han lige knap 14 år gammel.

bibi med hvalpeSkotten er generelt en sund og robust hunderace. Og det ser jo altid drabeligt ud, når man remser alle de sygdomme op, som måske kan ramme ens skotte. Heldigvis er de ikke hyppige, men som opdrætter gennem mange år, er der visse sygdomme, man desværre selv har oplevet blandt sit afkom. Andre sygdomme er nogen, man har hørt, at andre skotteejere og opdrættere har haft inde på livet.

I alle hunderacer vil der nemlig altid være (arvelige) sygdomme, som fra tid til anden dukker op blandt individerne. Går I på nettet og undersøger skotteracens sundhed, vil I hyppigst støde på følgende:

CMO (Craniomandibulær Osteopati): En arvelig, alvorlig og smertefuld sygdom i kæben, som vi ser ind i mellem. Ofte må hunden aflives på grund af smerter. Man kan genteste for CMO.

von Willebrand: En meget sjælden, men alvorlig blødersygdom. En simpel blodprøve kan afsløre en evt. disponering.

Patella Luksation: Arvelig disponering for løse knæled, der kan ende i en såkaldt "luksation", hvor leddet låser sig fast i en akavet og smertefuld position, der kræver operation. En simpel test hos dyrlægen kan vise, om hunden er fri for sygdommen.

Skottekrampe: En arvelig sygdom i hjernen, der forårsager en slags spasmer og mere eller mindre overdrevne ”svingninger” med bagbenene. Skyldes et unormalt serotonin-stofskifte. Sygdommen er stort set udryddet her i Skandinavien, men dukker desværre op i ny og næ. Man kan ikke teste for arvelighed.

Hypothyreodisme: En arvelig hormondefekt i skjoldbruskkirtlen, hvor kirtlen nedbryder hundens eget immunforsvar. Sygdommen har også indflydelse på fertiliteten, men den er ikke livstruende. Den kræver dog livslang behandling og løbende blodprøver. Man kan tjekke sine avlsdyr ved en simpel blodprøve, men arvegangen er meget kompliceret.

Cushing's Syndrom: En genetisk betinget, alvorlig lidelse i binyrerne eller i hypofysen - oftest det sidste hos skotter. Den kan behandles med godt resultat, men behandlingen er livslang og kræver løbende blodprøver, og medicinen er dyr. Sygdommen viser sig ofte først, når hunden er så gammel, at den ikke mere er i avl. I dag strides de lærde  i øvrigt, om sygdommen overhovedet er arvelig.

Hudlidelser:  Fx Demodicose (betændelse i huden forårsaget af hårsækmider) eller seborrhea (rødt og kløende udslæt). En sjælden gang ser man også en skotte med allergi. Desværre kan man heller ikke teste for de problemer.

Kræft: Kræft er blevet en ret udbredt sygdom blandt hunde, både racehunde og blandinger. Hos skotterne er det typisk blærekræft og lymfekræft. Der findes ingen gentest, der kan afsløre en eventuel genetisk disponering.

I kan læse mere om sygdommene hos Netdyredoktor.dk

Og vil I vide endnu mere, kan I klikke ind på den amerikanske skotteklubs hjemmeside, Scottish Terrier Club of America. Kik under menupunktet Scottie Health.

her kommer soffeDreamskot Miss Sophy (Soffe) er testet fri af de arvelige sygdomme hos racen Skotsk Terrier, som det er muligt at teste for.

På billedet længere oppe på siden kan du se Dreamskot Scarlett o’Hara, Bibi med sit kuld på seks dejlige skottehvalpe. En af dem er Dreamskot Empress, Dagmar. Hun er mor til Olivia og mormor til Dolly og Soffe. Den sidste hanhund fra det kuld blev 12½ år gammel. En tæve i kuldet nåede at bliver 13½ år. De sidste to tøser, Dagmar og Emily lever stadig i bedste velgående. 1. juni 2017 fylder de 14 år.

dagmar juleskue
Her er Dagmar blevet bedste hvalp på Dansk Terrierklubs juleskue i 2004.

dolly som netto hundEn dag blev jeg ringet op af et eventbureau, om jeg kunne stille med nogle skotter til et teambuildingkursus for 500 Nettomedarbejdere. Butikschefer og administrativt personale. Selvfølgelig kunne jeg da det. Mine skotter havde jo før prøvet at arbejde for Netto, nemlig som fotomodeller.

Ingen af Netto-medarbejderne vidste, hvad der var gang i, da de blev sat ud i grupper. Hver gruppe skulle lave en lille reklamefilm for Netto, fik de at vide, og så blev de præsenteret for mine skotter, som de kunne bruge i deres film. Skotterne blev introduceret i det øjeblik, medarbejderne kom ud fra konferencesalen. 500 mennesker - altså 1000 ben, skulle de fire skotter tage stilling til, mens de blev trukket rundt på en præsentationsrunde. Det klarede de fornemt. Tror dog nok, at Dolly, der bare var en lille hvalp, kom til at vande lidt på gulvtæppet.

Det siger noget om skottens suveræne temperament. Den er super stoisk, selvstændig og så stædig, at man som skotteejer ofte får masseret sit blodtryk godt og grundigt.

dollys ferieEn Skotsk Terrier fylder ikke særlig meget i hjemmet, og man kan nemt have huset fuld af gæster, uden at de overhovedet opdager skotterne. Måske sagde de lige goddag til hundene, da de kom, men så går skotterne deres helt egne veje. De er pragtfulde familiehunde, der nyder at være midtpunktet, selv om de ikke gør noget som helst for at blive det. Og aes, det vil de altså gerne. Men de bestemmer selv af hvem, hvornår og hvor længe. Det er skotten, der også på dette punkt sætter dagsordenen. Man er ikke i tvivl – det er skotten, der ejer sit ”menneske”, ikke omvendt.

fars hundEn Skotsk Terrier ypper ikke kiv, men den finder sig heller ikke i noget. Over for andre hunde kan den godt være lidt af en børste. Skotten er nemlig i egne øjne en meget stor hund. Vi plejer at sige, at den er en Riesenschnauzer, der er krympet i vask. Og den har virkelig noget at have sin selvtillid i. Selv om den er lille af statur, har den et lige så kraftigt et bid som en schæferhund. Og den stikker ikke op for bollemælk.

Skotter og katte
Er de vokset op sammen, kan en skotte sagtens blive bedsteven med en kat. Men er katten ikke en del af familien, bliver den betragtet som et byttedyr i øjenhøjde. Så når katten er på banen, kan skotten godt få lettet rumpen og accelerere fra 0-100 på et splitsekund, hvilket ikke altid går helt stille af.
Sådan er det også med fx egern og andre dyr, der bevæger sig i skottens synsfelt.

Fugle er også jagtobjekter, så forårets flyvetimer for havens fugleunger, kan nemt være forbundet med livsfare. For fugleungerne.

Mus, rotter og mosegrise bliver det også gjort kort proces med. Skotten har ikke glemt, at den oprindeligt er en jagthund for byttedyr i øjenhøjde.

niclas og skotterEr skotten børnevenlig? Der er få hunde, også skotter, der ikke er glade for børn. Bare de er godt prægede hjemmefra.

En lille hvalp skal i løbet af de 8-10 uger den er hjemme hos sin mor og sin opdrætter lære at begå sig for resten af livet.

Prægningsfasen starter ved 5-ugersalderen og slutter mere eller mindre omkring de 12 uger. Har hvalpen ikke mødt andre end sine kuldsøskende og måske kennelens andre hunde, ja så er risikoen overhængende for, at den bliver meget lidt social, og dermed bliver mindre glad for børn. En hvalp skal have mødt mange mennesker, have prøvet at køre bil, have haft halsbånd og snor på (ikke noget, en Skotsk Terrier sådan bare lige finder sig i). Den skal være vant til lydene i et almindeligt hjem (selv om støvsugeren kan være meget, meget farlig), og så skal den gerne have leget med børn i alle aldre.

ludvig med gordonSelvfølgelig skal skottehunden have et helle, hvor der er adgang forbudt for børn. Skotter lader sig gerne klæde ud og lægge i dukkevogn, men som voksen må man naturligvis sætte en grænse. Og det skal være før, skotten selv gør det.  Går et skotte-barn-forhold galt, er det stort set altid fordi den voksne ikke har sat grænsen i tide. Men normalt vil skotten bare gå sin vej og gemme sig fx under en sofa eller seng, hvis den synes, at nu er det altså bare for meget.

En utryg, frustreret eller bange hund, vil altid være en tikkende bombe. Der skal meget til at gøre en Skotsk Terrier usikker.

Konsekvens i opdragelsen af både barn og hund, er en forudsætning for et godt, trygt og tillidsfuldt forhold mellem skotten og barnet.

Alt det og meget mere kan du læse om i min bog ”Tillykke med Hunden”.

 

mig og dolly 2Det er godt at kende racens historie, hvis man vil vide hvilke gener, der ligger gemt i den lille nuttede bamse af en skottehvalp, man har forelsket sig i, og som man absolut må eje. Det er ikke uden grund, at skotten er blevet kaldt "æslet blandt hunde". En Skotsk Terrier har nemlig sin helt egen mening om stort set alt her i livet. Ordrer eksisterer ikke – alt er diskussionsoplæg. Men det er netop det charmerende ved racen.

Skotsk Terrier er en gammel race, der som navnet siger, stammer fra Skotland. Dens oprindelse fortaber sig i tågerne i det skotske højland, hvor der blev opdrættet små ruhårede terriere beregnet til jagt. 

Den er oprindeligt avlet til jagt under og over jorden. "Terra" betyder nemlig "jord" på latin. Når skotten var kommet ned i rævegraven, måtte den lade alt andet ude, hvis den skulle klare sig over for fjenden med livet i behold.

En skotte kan derfor være meget svær at kalde til sig, hvis den får fært. Så bliver den blind og døv og retter hele sin opmærksomhed mod sit jagtbytte. Sker det, kan man lige så godt glemme alt om at få den til at lystre. Den ænser dig simpelthen ikke. Det er ikke ulydighed. Det ligger dybt i dens gener. Skotten kommer, når den har "tændt af"(slukket for jagtinstinktet). Det kan godt tage lang tid. Og så må man jo håbe, at den kan finde dig igen. Det kan den som regel.

Det er meget forskelligt, hvor meget jagt en skotte af en given avlslinje har. Der er nogen skotter, der er ret flegmatiske, så er der andre, der ikke kan se et blad bevæge sig, uden de skal sætte efter det. Det er en god idé at spørge opdrætteren, så man er forberedt.



Skotten i Danmark:

kronprinsesse ingrid med skotteSkotteklubben under Dansk Terrierklub kan fejre skottens 100 års jubilæum i Danmark i 2017, idet den første skotte blev registreret i Dansk Kennel Klub i 1917. I 30'erne og 40'erne var den blevet en af de mest populære familiehunde. Den var blevet en kendis-hund. Kronprinsesse Ingrid havde skotte, Hitlers elskerinde Eva Braun havde endog to skotter, Stasi og Negro.

roosewelt med falaPræsident Roosewelt havde skotte. Den hed Fala og var med ham overalt. Men den kunne nu altså svært gerne trænge til en kærlig trimmehånd.

Der har boet ind til flere skotter i Det Hvide Hus. Præsident Eisenhower havde skotter, og det havde tidligere præsident Bush også.

Når de kendte havde Skotsk Terrier, så smittede det af på almindelige mennesker. Racen blev så populær, at der blev avlet på alt, hvad der lignede. Det er der ingen racer, der kan tåle. Det gik ud over både sundhed og temperament. I løbet af 1940’erne og 50’erne var skotten blevet "forbudt for børn", og det image har klæbet til den ind til for få år siden. Man oplever stadig, at folk går i respektfuld afstand, når man lufter sine skottehunde. Men har man først tabt sit hjerte til racen, så hedder mantraet: Engang skotte – altid skotte.

 

silas nytrimmet 001Skotten har en trimmepels. Den består af to lag:

• Underst et lag af uld og

• Øverst et lag af stride dækhår.

Pelsen beskytter skotten mod vejrliget. Den holder på varmen om vinteren og på køligheden om sommeren. Den beskytter også mod vind og væde. Og husk det nu: en hund sveder ikke gennem huden, som vi mennesker, men via tungen og trædepuderne. Så den der med, at pelsen skal klippes, fordi hunden har det for varmt, er og bliver en skrøne.

En hvalp skal trimmes første gang samtidig med, at den skifter tænder – ca. 5 -6 måneder gammel. Det er vigtigt at fortælle hvalpen, at det med at komme op på et bord er noget, den skal finde sig i. Giver man op, fordi den brokker sig, vokser nullermændene i pelsen, og man er inde i en ond cirkel. Hunden har lært, at bare den brokker sig tilstrækkelig meget, slipper den for videre tiltale. Det bliver meget mere belastende for den at blive trimmet, og det bliver meget dyrere for din pengepung.

En skotte skal trimmes mindst hver tredje måned, for at hunden kan bevare en sund pels uden problemer med allergier, kløe osv. Lad jer aldrig overtale til at klippe en skottepels. Det tager op til 1½ år (det er hårets cyklus) at rette op på misèren.

soffe med traekboldTrim:
Når man trimmer, tømmer man hårsækkene for døde hår, så der kan vokse ny og frisk pels ud. Talgen i hårsækkene virker som glidecreme, der gør det nemmere at rykke hårene ud. Derfor er det en dødssynd at vaske en skotte lige inden, den skal trimmes. Der skal gå mindst 3 uger.

En trimning kan nemt tage tre - fire timer, afhængig af i hvert fald to ting:

• om skotten er ordentlig friseret og ikke har langtidsholdbare nullermænd på alle de vanskelige og strategiske steder.

• om den er samarbejdsvillig (hvad den sjældent er, hvis den har mange nullermænd)

Der er ingen undskyldning for at møde til trimning med en skotte, hvis pels ligner en gang pladevat. Det er sjusk! Træn den i at stå på et bord med et skridsikkert underlag, (fx en tæpperest eller en automåtte) og blive gennemfriseret i alle hjørner og kroge, mindst en gang om ugen. Det gør livet nemmere for alle parter. Det kan blive dyrt at møde til trimning med en usoigneret hund. Der er ingen trimmer, der gider en hysterisk hund, der måske oven i købet snapper ud efter én. Belønningen er selvfølgelig ros i stride strømme og godbidder i rå mængder. Men det kan lade sig gøre.

Det ynkeligste syn der findes, og som kun overgås af en rundbarberet skotte, er én hvor man skal have findeløn for at nå ind til hunden under al pelsen, eller hvor vor mor har været i gang med køkkensaksen for at komme til bunds i nullermændene.

Har man ikke overskud til at gennemfrisere sin skottehund mindst en gang om ugen, og har man ikke råd til at få den trimmet hver tredje måned hos en kompetent trimmer, skal man vælge en race, som ikke kræver pelspleje. Og vil man ikke ofre de penge, det koster, skal man ikke vælge en skotte.

En veltrimmet skotte fælder ikke, det gør en hund med kort pels derimod.


friseringsgrejDet er vigtigt at investere i godt værktøj til den ugentlige frisering. Jeg bruger to karter, den ene er trekantet og kan komme ind i armhulerne, som er et sted, hvor der meget hurtigt danner sig nullermænd. Når du bruger karten, så kart modsat pelsens gro-retning – altså opad på fx benene. Så bruger jeg en stor HS-kam i træ. Den er til første gennemredning. Den lille stålkam med tætte tænder er en Spratts-kam, som jeg bruger til anden gennemfrisering. Pelsriven kan hjælpe, hvis der er genstridige nullermænd (kan erstattes af en mere effektiv filterknuser), og endelig er der to trimmeknive, hvis man har mod på selv at holde pelsen i ave mellem trimningerne.