Kennel Dreamskot - opdræt af Skotsk Terrier

The Flying Dutch Black Hollyhock

The Flying Dutch Black Hollyhock – eller Wolfie i daglig tale - hentede jeg i Sverige i april 2019. Hans far er polsk, og han har gjort sig så positivt bemærket på de bonede gulve, at han har, hvad jeg kalder væg-til-væg-titler. Wolfie ligner ham til forveksling, både med sit pragtfulde, milde og gode temperament, sit skønne udtryk med nogle øjne, der slet ikke er til at stå for, en strid og dejlig skottepels og en super kropsbygning. Ikke underligt, at jeg faldt pladask for lille Wolfie, da jeg så ham første gang.

Black Hollyhock betyder sort stokrose – pompøst navn til en lille skottedreng. Men det blev endnu mere pompøst, da vi skulle finde et kaldenavn til ham.

På vejen hjem fra Sverige, snakkede vi selvfølgelig om, hvad han skulle hedde. Jeg ved ikke, hvorfor Wolfie var det første, der faldt mig ind. Det kalder Mozarts kone Constanze sin mand i filmen Amadeus. Og faktisk er det er rigtigt godt kaldenavn, som han lærte meget hurtigt. Han er også blevet meget dygtig til at komme, når der bliver kaldt, når han altså lige føler for det. Han har nemlig ikke alene fået den for skotter så udbredte ”selektive hørelse”, han har også et udpræget jagtinstinkt. Og en skotte der har fået fært, er næsten umulig at kalde til sig.
Læs mere her: http://www.dreamskot.dk/om-skotten/skottens-historie

Wolfie er helt vild med børn, nogle gange lidt for vild – og så er han vild med alle mennesker, som han er lige ved at vælte omkuld for at få opmærksomhed fra - og klap og kæl i metermål. Han mener helt sikkert, at alle der kommer ind her i huset kun kommer, for at han kan blive klappet og beundret. Wolfie er bare sådan en glad og kærlig lille skottedreng.

adobeSe stamtavle

Ikke underligt, at jeg faldt pladask for lille Wolfie, da jeg så ham første gang.

Perfect Carmen Tecono

Perfect Carmen Tecono – eller Annie, som hun hedder her i huset, kom sådan lidt sidelæns ind i vores liv. Jeg havde haft kik på en yndig lille tysk tævehvalp, men der var nogle betingelser, jeg ikke helt var med på. Jeg fik så tilbuddet om at købe Annie. Det var fra en estimeret polsk opdrætter, og billederne viste en yndig lille skotte på ni måneder, så jeg slog til.

Annie skulle ud på en Odyssé for at nå Kennel Dreamskot. Hun rundede både Wien og Sverige, inden hun landede her, rundforvirret og med en mave og en blære i total udu. Det tog da godt nok tid at få alt til at falde i hak – men nu er hun selvfølgelig en del af min lille kennel. 

Annie er meget madglad – ja, det er de to andre også, men Annie kan næsten ikke vente, til jeg får snøvlet mig sammen og serverer dagens ret. Den bliver så høvlet ned på et splitsekund. Hun har dog lært, at Wolfie og Soffes madskåle er no go – så længe de er ved at spise. Men Annie er smart. Når hun får sin dessert – en stor humpel rå gulerod – så tager hun den og fræser den hen i den nærmeste ledige madskål. Så har hun erobret både gulerod og resterne i de to andres madskåle.

Annie har et helt andet temperament, end jeg er vant til. Hun er højt gearet og har svært ved at falde ned. Hun tænder på alt, hvad der rører sig, om det så er et blad på vejen, eller andet der bevæger sig, og hun har svært ved at tænde af igen. Det er indimellem lidt stressende.

Hun er ekstremt kærlig og nyder at blive nusset. Og så snakker hun. Hun lægger sig som en pelskrave om halsen på mig og fortæller mig, at hun elsker mig overalt i verden. Hun er dygtig på et trimmebord. Og så er hun både smuk og yndig. 

Wolfie er meget forelsket i hende. Og det er der ikke noget at sige til.

Den forelskelse måtte der jo gøres noget ved. Så Annie og Wolfie blev forældre til fire helt vidunderlige hvalpe d. 9. februar 2021. 

Det er nok det nemmeste kuld, jeg nogensinde har haft. Annie var en supermor – Wolfie var en superfar, og Soffe kunne næsten ikke være i sig selv for at få lov til at tage del i festlighederne. Så hun blev en fantastisk reservebedstemor for børnene.