The Flying Dutch Black Hollyhock

The Flying Dutch Black Hollyhock – eller Wolfie i daglig tale - hentede jeg i Sverige i april 2019. Hans far er polsk, og han har gjort sig så positivt bemærket på de bonede gulve, at han har, hvad jeg kalder væg-til-væg-titler. Wolfie ligner ham til forveksling, både med sit pragtfulde, milde og gode temperament, sit skønne udtryk med nogle øjne, der slet ikke er til at stå for, en strid og dejlig skottepels og en super kropsbygning. Ikke underligt, at jeg faldt pladask for lille Wolfie, da jeg så ham første gang.

Black Hollyhock betyder sort stokrose – pompøst navn til en lille skottedreng. Men det blev endnu mere pompøst, da vi skulle finde et kaldenavn til ham.

På vejen hjem fra Sverige, snakkede vi selvfølgelig om, hvad han skulle hedde. Jeg ved ikke, hvorfor Wolfie var det første, der faldt mig ind. Det kalder Mozarts kone Constanze sin mand i filmen Amadeus. Og faktisk er det er rigtigt godt kaldenavn, som han lærte meget hurtigt. Han er også blevet meget dygtig til at komme, når der bliver kaldt, når han altså lige føler for det. Han har nemlig ikke alene fået den for skotter så udbredte ”selektive hørelse”, han har også et udpræget jagtinstinkt. Og en skotte der har fået fært, er næsten umulig at kalde til sig.
Læs mere her: http://www.dreamskot.dk/om-skotten/skottens-historie

Wolfie er helt vild med børn, nogle gange lidt for vild – og så er han vild med alle mennesker, som han er lige ved at vælte omkuld for at få opmærksomhed fra - og klap og kæl i metermål. Han mener helt sikkert, at alle der kommer ind her i huset kun kommer, for at han kan blive klappet og beundret. Wolfie er bare sådan en glad og kærlig lille skottedreng.

Perfect Carmen Tecono – Annie, som hun hedder her i huset, kom lidt sidelæns ind i vores liv. Jeg havde haft kik på en yndig lille tysk tævehvalp, men der var nogle betingelser, jeg ikke helt var med på. Jeg fik så tilbuddet om at købe Annie. Det var fra en estimeret polsk opdrætter, og billederne viste en yndig lille skotte på ni måneder, så jeg slog til.

Annie skulle ud på en Odyssé for at nå Kennel Dreamskot. Hun rundede både Wien og Sverige, inden hun landede her, rundforvirret og med en mave og en blære i total udu. Det tog da godt nok tid at få alt til at falde i hak – men så blev hun en del af min lille kennel. 

Annie og Wolfie er et perfekt match. De har nu haft to kuld hvalpe. Fire i hvert kuld – med i alt tre tæver og fem hanner. Alle meget smukke og med nogle temperamenter, der er helt, helt vidunderlige. Og heldigvis er de kommet ud i pragtfulde hjem.  

Annie har ændret sig efter sine to fødsler. Hun er blevet noget af en skottemadamme og – må jeg tilstå – kommet lidt i fruestørrelse. For Annie er helt vildt madglad. Jeg prøver at holde igen, men der er så det med alle de godbidder, som Annie føler sig berettiget til. Og jeg er vist ikke stålsat nok.

Annie gider godt gå tur. Men der skal være noget på opleveren. Det er der jo ikke altid, og så går det i slow motion og med lange snusninger på hvert eneste græsstrå, medmindre der sker et eller andet, der tænder hende. Men går vi et nyt sted, er hun helt i front, og har Wolfie fået fært af et eller andet, er hun der som et søm. 

Hun er ekstremt kærlig og nyder at blive nusset. Og så snakker hun. Hun insisterer på at sove i arm i min seng og fortæller mig, at hun elsker mig overalt i verden.

Wolfie er meget forelsket i hende. Og det er der ikke noget at sige til.

Den forelskelse måtte der jo gøres noget ved. Så Annie og Wolfie blev forældre til fire helt vidunderlige hvalpe d. 9. februar 2021. Og igen til fire hvalpe d. 23. juni 2022.

Annie var en supermor og Wolfie var en superfar.